Galoppige er nu ansat i travsport
Den mangeårige galoppige Mette Fruergaard er også til travsport. I en sådan grad, at hun har fået job indenfor travsporten.
”Jeg er blevet ansat hos træner Bo Westergaard. Der er en god holdånd på stedet og mange spændende heste, synes Mette Fruergaard.
Hjemme er det dog fuldblod som summer. Både løbsheste, avlshingst og avlshopper.
”Det foregår dog på et lavere niveau end tidligere, og det skyldes især jeg har en søn med kræft. Det har været en hård omgang. Jeg var indlagt med ham to måneder i fjor i slutningen af bedækningssæsonen, siger Mette Fruergaard.
Avlshingsten er Scandinavian Open vinderen Efesos.
”Han bedækkede seks hopper i fjor, hvoraf halvdelen var min egne hopper. En af de tre er ikke i fol, siger Mette Fruergaard.
”Jeg måtte sige nej til nogle hopper udefra i fjor på grund af sønnens sygdom. Hvad det bliver til i år er ikke til at vide, men jeg tror ikke på det store.
”Mine egne hopper springer over i år, men jeg siger da ikke nej til at bedække med Efesos, hvis der kommer kunder, oplyser Mette Fruergaard.
Efesos er ikke med i Dansk Galops hingstekatalog, som netop er udkommet.
”Det er ikke økonomi til det vil hænge sammen. Folk ved Efesos er her hvis de interesseret i ham, siger Mette Fruergaard.