20 jul2022
Gråberg er suveræn
Der skal to til at servere en god kamp, men det ser ikke ud til at blive tilfældet i år i den svenske jockeyliga.
Det handler om Per-Anders Gråberg og alle de øvrige.
Efter løbene på Bro Park i aftes har han 34 vindere i Sverige i år. Dobbelt så mange som nummer to.
Tirsdag aften vandt Per-Anders Gråberg en enkelt sejr, det var med araberhesten Inka des Vialettes, der trænes af Camilla Nilsson.
Andreas Tapia Dalbark med 17 sejre er på andenpladsen fulgt af Oliver Wilson med 16 vindere. Derefter Martin Rodriquez og Jacob Johansen med henholdsvis 15 respektive 14 førstepladser i Sverige i indeværende sæson.