15 apr2022
Halvmillionær har løbet for sidste gang
Efter at have vundet 11 sejre i 50 starter og præmier for 593.732 SEK er karrieren som væddeløber forbi for 11-årige Labjaar.

”Han skylder mig ingenting. Jeg købte ham som ustartet som fireåring, og han nåede at vinde over en halv million. Det kan man ikke klage over, synes Hans-Inge Larsen.
Med alderens ret har han ikke samme fart som tidligere, så jeg vil nøjes med at bruge ham til at hjælpe de yngre i træningen, og ellers skal han bare nyde livet. Det fortjener han, forklarer Hans-Inge Larsen.
Veteranen Hans-Inge Larsen har Jägersro som hjemmebane.
Akkurat nu ved træneren og hans kolleger ikke, hvad fremtiden byder på for galopsporten i Sydsverige.
”Jeg har ingen anelse, konstaterer Hans-Inge Larsen.