Henrik Leths Mindeløb
Lørdagens hovedløb på Klampenborg Galopbane er Henrik Leths Mindeløb – et løb, der rides for at ære den mangeårige løbsreferent

I 47 år var Henrik Leth løbsreferent på Klampenborg Galopbane, og hans rolige og behagelige stemme samt måde at referere løbene på, gjorde Henrik Leth til en levende legende.
Henrik Leth blev kendt over det ganske land og opnåede at blive parodieret af Thomas Eje fra Linie 3 ligesom DR TV lavede et portrætprogram med ham.
Henrik Leth døde i 2008 og helt naturligt har man på Klampenborg Galopbane indstiftet et løb til hans ære.
Lørdagens Henrik Leths Mindeløb med 54.000 kroner afvikles som 7. løb og har fået deltagelse af 11 heste.
Klampenborg har i alt 8 løb på programmet – deriblandt et 3. årsløb, hvor banens nye/gamle træner Lars Kelp starter General de Vega (Lope de Vega), der som åring kostede 120.000 Euro – 900.000 kroner på Arqanna i Deauville.
General de Vega er en af blot 7 heste, som Lars Kelp har vi sin varetægt. Den har blot startet to gange i karrieren. Den vandt sin debut på Bro Park på dirt den 11. november over 1200 m og kom til Dubai, hvor den var nummer tre over 1200 meter på græs.
Lørdagens løb rides over 1400 meter og har også deltagelse af KTAS-hesten, Acapello, der var nummer to sin sæsondebut på Klampenborg over 1600 meter.
Se programsiderne (hvortil der kan komme ændringer) på dette link – klik her