Historisk familieopgør i Norsk Derby
For første gang i Norsk Derbys lange historie har en far og datter begge heste til start i løbet.
I søndagens Norsk Derby skriver de to danske trænere, far og datter, Lea Olsen og Bent Olsen historie, idet de begge har heste til start i løbet.
Bent Olsen sadler Pjerrot og Geoffrey, mens Lea Olsen prøver lykken med Sir Chaplin.
Norsk Derby har i mands minde været det sværeste derby i Skandinavien at vinde for danske trænere, og bare en aktiv træner har gjort det.
Rikke Rohbach Bonde i fjor med Stroxx Carlras.
Trænere som Søren Jensen, Bent Olsen og Flemming Poulsen har mange danske derbysejre mellem sig, men ingen af dem har løftet den norske derbypokal.
Det har til gengæld den tidligere Klampenborg-træner Hanne Bechmann.
Tidernes mest succesrig dansker i Norsk Derby.
Tre gange har hun smagt derbysejrens vidunderlige sødme i Norge.
Med trioen La Isleta, Icecolt og Reflection.