Hollandskfødt topjockey rider Malekha.
Brian Wilson henter den 51-årige hollandskfødte Adrie de Vries til Klampenborg for at ride Malekha i Dansk Derby samt tre andre heste på søndag.
Adrie de Vries er en erfaren herre, der har vundet løb over stort set hele jordkloden.
Alene i Gruppe og Listed-løb er han noteret for 748 sejre.
Adrie de Vries startede sin jockeykarriere i hjemlandet, hvor han har været jockeychampion ikke færre end 13 gange.
I de senere år har han dog fortrinsvis arbejdet i Tyskland, hvor han blev championjockey i 2014.
I 2018 vandt han det tyske Derby på Weltstar.
Adrie de Vries har også vundet løb på Royal Ascot.
I vinterhalvåret rider Adrie de Vies i Emiraterne.
I Tyskland er han pt på en 8. plads med 19 sejre i 176 starter – samme placering havde han i 2019, hvor det i alt blev 39 sejre i 299 starter i Tyskland.
Udover Malekha i Dansk Derby skal Adrie de Vries ride Nofisandbuts, Mystic Town og Great Basin.