10 apr2021
Hoppe får første føl som 17-årig
Hos Jan Bødker har den 17-årige hoppe, Aaron’s Way født sin første føl nogensinde.
Aaron’s Way (Act One) er en hårdfør dame, der har haft en noget anderledes karriere end det ellers er sædvane.
Den engelskfødte hoppe debuterede i løb som 2-åring og startede sidste gang som 14-årig!
I alt blev det til 118 starter, der resulterede i 9 sejre, 9 anden- og 13 tredjepladser og 521.747 NOK.
Nu er Aaron’s Way i en alder af 17 år i gang med karrieren som følhoppe og har netop født hoppeføl efter Baltic Rock (Rock of Gibraltar).
Baltic Rock, der ejes af det store tyske Ammerland stutteri, var i 2020 opstaldet i Danmark, hvor den blev tilført 14 hopper.