Hvad vælger Velin?
Som ventet var det et walk-over for Unconquerable at vinde Derbytesten på Klampenborg fredag aften, men hvad bliver næste opgave?
![](https://i0.wp.com/galopservice.dk/wp-content/uploads/UNCONQUERABLE_D2I9132.png?resize=400%2C287&ssl=1)
På græsset var Unconquerable med Carlos Lopez lige så overlegen som den var på papiret og et vinderodds på 1.43 – altså en forrentning på 43% af indskuddet må siges at være særdeles godt betalt.
20.000 kroner var der i førstepræmie til Unconquerable, men en hest med et handicap på 92, skal ud at starte i løb, der har en større præmiesum.
Flemming Velin har da også et millionløb i tankerne – Deutsches Derby der rides den 3. juli på Hamburger Horn i Hamburg.
Her er der en samlet præmiesum på 650.000 Euro med 390.000 Euro til vinderen.
-Men der kommer meget gode heste til start i Tyskland – heste, der har op til 95 i handicap, så jeg er i tvivl om vi skal tage turen til Hamburg eller blive hjemme og satse på Pokalløbet på Derbydagen, sagde Flemming Velin efter fredagens sejr.
![](https://i0.wp.com/galopservice.dk/wp-content/uploads/NASCETTA_S2_8731.png?resize=400%2C234&ssl=1)
I Gentofte Kommunes Ærespræmie kunne Bent Olsen-trænede Nascetta med Marcos Robaldo vinde sikkert med 2 længder til 5.47 i odds foran Bolivar Roads.
1800 meter på Klampenborg ser ud til at passe Nascetta fint – i forrige start vandt hun Sceptre Stakes – også over 1800 meter.