Ikke så overrasket som spillerne
Niels Petersen, der træner søndagens sikre vinder af Stockholms Stora Pris, Kick On var ikke så overrasket over sejren som et vinderodds på 17 gange pengene kunne indikere.

Det er ikke så usædvanligt, at Øvrevoll træneren Niels Petersen vinder to storløbssejre inden for en uge, men det er helt usædvanligt, at han gør det med to heste begge spillet til næsten 20 gange pengene.
Kick On vandt i går Stockholm Stora Pris til oddset 17,61, og søndagen forinden sejrede Bullof Wall Street i Voterlöpning til oddset 18,01. Begge heste i øvrigt danskejede af hhv. Elkær Stutteri og The JC Organization.
”Jeg have bedre tro på dem end spillerne, fortæller hestenes træner Niels Petersen mandag morgen til GalopService.
”Kick On var ikke sat hårdt op til sin sæsondebut, og med det løb i kroppen var jeg sikker på, at han ville være forbedret, beretter Niels Petersen.
-Det er trods alt en hest som kun var slået med fem-seks længder i Engelsk 2000 Guineas, så kapaciteten findes så klart, beretter Niels Petersen.
”Nu skal vi gå ham igennem inden vi endeligt beslutter os for næste opgave, fortæller Niels Petersen om Kick On, som vandt foran Marc Stott-trænede King David, som således blev nummer to i løbet for andet år i træk.

Sidste år var King David runner up til Bent Olsen-trænede Learn By Heart, som var fjerde i årets udgave.
Forrige søndag triumferede Niels Petersen i Voterlöpning med Bullof Wall Street til oddset 18,06, og dens næste opgave er klar.
”Han starter ikke mere inden Svenskt Derby, siger Niels Petersen, som med de to storsejre nu er årets mest vindende træner på banerne i Sverige med 1.863.540 skr.
Danskeren er desuden nummer er i Skandinavien efter storsejren i går.
”Det er den slags man gerne vil opnå, når man står tidligt op hver morgen, afslutter Niels Petersen.