Ingen væddeløb i Danmark
I eftermiddag skulle der have været afviklet løb på Charlottenlund Travbane som Fyens Væddeløbsbane, men efter påbud fra Rigspolitiet er løbsdagene aflyste.
Lørdag eftermiddag kontaktede Fyens Politi ledelsen på Fyens Væddeløbsbane med henblik på at bese forholdene på banen.
Da det var sket udstedte man forbud om at afvikle søndagens løb, og i nat kom meddelelsen om, at heller ikke Charlottenlund Travbane må køre sine løb søndag eftermiddag.
Påbuddet om at indstille væddeløbene kommer med henvisning til kravet om, at der ikke må være med end 10 personer samlet på et sted under Corona-krisen.
Efter en pause på 6 uger blev væddeløbene genoptaget igen den 20. april og siden har der til med lørdag den 2. maj været afviklet 10 løbsdage med totalisator samt seks dage med prøveløb.
Løbene er blevet afviklet uden publikum og med strenge adgangskrav til staldterrænnet.
Banernes staldterræn er at opfatte som et erhvervsområde, hvorfra trænerne driver deres forretning.
Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder ikke for virksomheder, hvorfor politiets aktion mod hestevæddeløbssporten er uforståelig.
Mandag er der planlagt løb på Racing Arena Aalborg, hvor der udover travløb også var galopløb på programmet.
I skrivende stund vides ikke om den løbsdag kan gennemføres.
På såvel galopservice som travservice følger vi udviklingen.