Italiener rider King David
Karin Salling-ejede King David er blandt deltagerne i fredagens løb på Mayden-banen i Dubai.
Det bliver den italienskfødte jockey Antonio Fresu, der sidder på ryggen af Niels Petersen-trænede King David på fredag.
Løbet rides over 1800 meter og Stutteri Storks opdræt starter fra næstyderste startboks i det 11-heste store felt.
For Antonio Fresu bliver det andet ridt på King David. Ved opholdet sidste vinter i Dubai sluttede parret som nummer 14.
Elusive City-sønnen har vundet 16 ud af sine 34 starter og starter klokken 20.20 lokal tid.
Niels Petersen sadler endnu en hest ud på fredag. Seksårigen Ascot Brass, der ligeledes rides af Antonio Fresu.
Ascot Brass har startet 25 gange i karrieren med 10 sejre til følge. Start nummer 26 bliver over 1400 meter.
Foto: Burt Seeger