Jacob Johansen-double på Bro Park
Danske Jacob Johansen med svensk licens vandt to gange ved sæsonsgaloppen på Bro Park, hvor Ulrika Holmquist og Martin Rodriguez også sejrede to gange hver.
Jacob Johansen indledte med Patrick Wahl-trænede American Lily (v. Bernardini), der sejrede til førstepræmiens 45.000 SEK og fulgte siden op med staldkammeraten Falkor (v. Barocci) til 82.500 SEK i præmie.
Med Brookhaven (v. Buratino) i Annika Sjökvists træning vandt Ulrika Holmquist første dagssejr til 57.500 SEK, mens samme træners Daybreaker (v. White Soxs) sejrede for Ulrika Holmquist. Sejrspræmie 26.500 SEK.
Alice Elmerskog stod for begge Martin Rodriguez’ vindere. Først Bearium (v. Verde Mar) til 26.500 SEK, og sidenhen med War Hawk (v. Appel Au Maitre) til 35.000 SEK i præmie.
Roy Arne Kvisla-trænede Indian Rags (v. Union Rags) vandt for Per-Anders Gråberg, der nu er alene i spidsen i den svenske jockeyliga. Fører med 53 sejre mod Elione Chaves’ 52 førstepladser.
Foto: Burt Seeger