-Jeg tror mere på mine derbyheste end handicapperen
Med tre heste til start i Dansk Derby på søndag sadler den regerende skandinaviske championtræner Bent Olsen en femtedel af feltet, Ingen i trioen er blandt de højst handicappede heste.
Der er et stykke vej fra derbyfeltets højst handicappede, Silent Night med et formtal på 87 og ned til Bent Olsens derbytrio.
New Target og The Maestro er ude efter 78, et kilo højere end Laban med dens 77.

”Jeg tror mere på dem end handicapperen gør, fortæller Bent Olsen tirsdag morgen.
– Alle tre bestod til morgengaloppen i går. Jeg har svært ved at rangere dem indbyrdes, det bliver positioner og dagsform, som afgør. Jeg ser vinderchancer til alle tre, siger Bent Olsen.
”For New Target kommer baneunderlaget til at betyde meget. I en tør bane kan han ikke det som med vand i banen. For de to andre er underlaget ikke så afgørende, oplyser Bent Olsen.
”Det er en stor fordel at være på hjemmebane. Det er nok muligt Silent Night er den i derbyet med den største kapacitet, men er den det også på Klampenborg, hvor den starter for første gang. Jeg har min tvivl, fortsætter Bent Olsen.
”Vi så det med Homosassa. Den var klasser over Clarion King og Russian, og vandt både Svenskt og Norsk Derby efter den var tredje i Dansk Derby, husker Bent Olsen.
Homosassa sad klinet i ryggen på Clarion King i Dansk Deby, da den pludselig tabte aktionen, og så kom den ikke med toget med Russian og Clarion King – Stockholm-hesten afsluttede klart stærkest, husker Bent Olsen.
Der rides om en million korner i Dansk Derby med halvdelen til ejeren af sejrende hest.
Bent Olsen har hidtil vundet Dansk Derby med Master Kid, der var outsider og med Manacor som medfavorit.