Jessica Long godt rustet til sæsonen
Jeg har aldrig haft bedre bredde i stalden, siger Jessica Long

En flot sæson i fjor med sejr i Dansk Derby med mere og præmier for over tre millioner svenske kroner, har haft en afsmittende virkning for Jägersro træneren Jessica Long.
Hun har aktuelt 26 heste i træning – heraf otte toåringer, fortæller hun til Galopservice.
”Jeg har aldrig haft en bredere stald, siger Jessica Long.
”Du får mig ikke til at sige, at det er den bedste nogensinde, for jeg havde på et tidspunkt fire heste samtidig med over 90.
Og der kan være yderligere på vej til den sydsvenske træner.
”Der kommer formentlig en toåring mere fra Irland, siger Jessica Long.
”Og jeg forventer at hun skal have en fransk toåring i træning som jeg ejer, Den er i fransk træning nu, tilføjer danskeren Bernt Dahl, som i forvejen har tre heste i træning hos datteren af Caroline Strömberg, den seneste kvindelige trænerchampion i Klampenborg.
Ny dansk kunde i butikken Jessica Long er fynboen Michael Garbers med sidste års svenske Oaksvinder Alwaysonmymind.
”Det er meget muligt at jeg henter en jockey mere til stalden. Det kan være fra England, men der er ikke noget bestemt, fortæller Jessica Long, der i forvejen har Shane Karlsson ansat.
Diskvalifikationen af Gemstone på Bro Park betyder, at Jessica Long trænede Good Eye fremrykkes fra nummer til tredjeplads, og får præmien 104.000 SEK i stedet for tidligere 56.000 SEK.
”En trist sag, synes Jessica Long.