Kæmpefavorit stort slået
På forhånd lignede det en ren walkover for Hollywood Boulevard i torsdagens 1. løb på Øvrevoll, men den danskejede hest skuffede fælt.
Spillet ned i totoen til 12:10 i vinderspillet galoperede danskejede og danskopdrættede Hollywood Boulevard i aften til start på Øvrevolls dirt som sæsonens største favorit i den norske hovedstad, men megafavoritten fik ingen hovedrolle.
Hollywood Boulevard var indledningsvis godt med i løbet under Carlos Lopez, men i god tid inden mål stemplede den ud i kampen om topplaceringerne.
Hollywood Boulevard kom i mål som nummer fem, slået med 8,5 længde af outsideren Tambora Queen, redet til sejr af Elione Chaves, og trænet af Annike Bye Hansen.
Og det blev en dejlig aften for Annike Bye Hansen.
Hun vandt nemlig også torsdagens hovedløb. Norsk Opdrætningsløb med hoppen I Rest My Case (Decoptor)
Det var hoppens anden sejr, førstepræmie 60.000 NOK. I sadlen alt mere fremgangsrige Cornelia Hartsmar.
Storløbsvinderens mor, Sweety er datter af den mangeårige Berner Olsen opstaldede Special Quest. Som væddeløber vandt Sweety fem løb og 710.794 NOK.
I Rest My Case er hendes anden afkom. Den et år ældre helsøster My Birdie trænes af Cathrine Erichsen og har en enkelt sejr så lang i karrieren.