Kan du huske Mai Adielsson?
Klampenborgs første kvindelige trænerchampion, Mai Adielsson har fødselsdag i dag.
Klampenborg Galopbanens første kvindelige trænerchampion Mai Adielsson bliver 74 år i dag.
Hun skrev sig ind i Klampenborgs historie bog i 1983, hvor hun blev banens første kvindelige trænerchampion med en trænerpræstation, som ingen siden har leveret på banen i Ordrup Mose.
Hendes stald vandt samtlige klassiske løb i Klampenborg for 38 år siden.
Superhoppen Rossard sejrede i Mowerinaløb, Dansk Derby, Dansk Oaks og Dansk St. Leger, mens Hjovial tog sig af Dansk Forårsløb.
I samtlige løb var det med jockey Michael Jacobsson i bøjlerne.
Mai Adielsson drev trænerforretningen i kompagniskab med gemalen Hans Adielsson.
Ægteparret lever i dag som pensionister udenfor Stockholm, tæt på sønnen, den succes travkusk Erik Adielsson og deres to børnebørn.