Kapable Heart Of Stone har forladt Jorden
Dygtige Heart Of Stone med seks sejre og lige ved en kvart million kroner i præmier er aflivet fortæller Klampenborg-træneren Inge Mette Dejgaard.

Med trænerens sambo Gert Hansen på plads ved auktionsring i Frankrig blev Heart Of Stone solgt til Danmark til Marianne Halberg, som havde stor fornøjelse med hesten ved flere lejligheder.
”Heart of Stone blev desværre skadet i krydset, mens den var på ferie, oplyser Ine Mette Dejgaard.
Heart Of Stone, der var født i 2015, nåede at vise 87 og stemplede ud som væddeløber med 83.
”Marianne har taget det flot. Hun har købt en toåring af Filip Zwicky, som er i træning hos Flemming Poulsen, forklarer Ine Mette Dejgaard.
Som den fynske træner Bolette Roselund oplyste til Galopservice for nogle uger siden var løbskarrieren også forbi for Princeton efter en skade, og halvmillionæren har nu også forladt jorden.
Højdepunktet i dens karriere var sejren i det klassiske Dansk 2000 Guineas i 2018 i Marc Stotts træning.
Princeton viste som bedst til 85, og ligesom Heart Of Stone stoppede den som aktiv efter 83.