King Richard slået på målfoto
King Richard med Oliver Wilson var tæt på at give Lea Olsen hendes første sejr som professionel træner onsdag eftermiddag på Jägersro.
Mme Fernandes King Richard med Oliver Wilson havde en overgang sejren på gaflen i 3. løb på Jägersro.
Efter at have ligget i bagfeltet fra start angreb King Richard godt rundt i opløbssvinget og et stykke ind i opløbet kom den til spids.
Udvendigt dukkede Nemuranthes med Elione Chaves imidlertid op og den nåede akkurat forbi på målstregen.
Der var 16.080 SEK i andenpræmie til den Lea Olsen-trænede hest.
I løbet forinden startede Bent Olsen My Vision med Per-Anders Gråberg i sadlen, og parret sluttede på en femteplads – præmie 6.260 SEK + bonus 2.188 SEK.
Jacob Johansen havde én god dag med to sejre og en meget tæt andenplads i fem starter.
Hans vinderheste, begge trænet af Lennart Reuterskiöld Jr var Chatarina og Xcalibur.