King David nummer seks i Bahrain
King David med Oliver Wilson stred tappert, men forgæves i Bahrain International Trophy fredag eftermiddag.
Efter at have ligget tredjesidst i feltet på 10 heste fra start, fik King David med Oliver Wilson angrebsplads i opløbet, men speeden rakte ikke og den danske ekvipage sluttede på en sjetteplads – slået med 71/4 længde fra vinderen.
Måske var distancen for lang – King Davids bedste præstationer er lavet over 1600 – 1800 meter. I dag var distancen 2000 meter.
I udsendelsen fra Bahrain, der enten kunne følges på banens hjemmeside eller på Dubai Racing Channel, var der et fint indslag om King David med interviews med såvel træner Niels Petersen, jockey Oliver Wilson og hestens staldpige.
Løbet blev en triumf for Godolphin-stalden og træner Saeed bin Suroor, idet Dubai Future med Daniel Tudhope vandt foran Passion and Glory med Richard Kingscore.
Se det officielle resultat fra løbet – klik her