Kombineret løbsdag med masser af starter
Eftermiddagens program på Fyens Væddeløbsbane består af 5 trav- løb og 4 galopløb med over 100 heste til start.
I en tid, hvor det af og til kan knibe med anmeldelserne til en løbsdag, er det bare at konstatere, at det i hvert fald ikke har været tilfældet til lørdagens løb på Fyens Væddeløbsbane.
Det er en kombineret løbsdag – det vil sige, at der både er trav – og galopløb.
Det er ikke noget vi længerere vant til på de tre kombinerede baner vi har i Danmark – Odense, Aarhus og Aalborg, men engang var det faktisk mere reglen end undtagelsen.
Banerne startede som kombinerede baner og for i hvert fald Odense og Aarhus var det galopsporten, der var den drivende kraft bag etableringen af disse to baner.
Siden voksede travsporten mest og har domineret i mange år.
Eftermiddagens program indledes med 5 travløb – et af dem er et montéløb, og her deltager bl.a. Nicolaj Stott der senere på dagen skal ride i de fire galopløb.
Bemærk, at når der spilles på travløbene er til Bane 5 – og til galopløbene – bane 15.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her