KTAS-tur til Newmarket overtegnet
Anpartsstalden, Stald KTAS har i oktober arrangeret en tur til Newmarket, og interessen for at komme med var så stor, at turen var overtegnet en time efter indbydelsen var sendt ud.
I dagene 8. – 11. oktober har Stald KTAS arrangeret tur til galopsportens mekka, Newmarket, men desværre kan ikke alle, der vil være med på turen komme med.
-Nej, desværre ikke. Vi har 35 pladser, og de var besat omkring en time efter jeg havde sendt mail med indbydelsen rundt, fortæller Bent Rejkjær, Stald KTAS.
-Vi har lavet en venteliste, der pt er på 18 personer og vi forsøger at skaffe plads til så mange som muligt. Problemet er at finde hotelværelser i eller meget tæt på Newmarket, fortæller Bent Rejkjær.
Turens deltagere vil få lejlighed til at overvære morgentræningen i Newmarket, hvor der også er løb om eftermiddagen.
Man skal til en Tattersall-auktion, besøge stutterier og trænere samt på Palace House, der er et væddeløbsmuseum.