Lea er suveræn
Større forskel end nogensinde i amatørsporten – Lea Olsen vinder mange flere løb end sine konkurrenter tilsammen.

Aldrig tidligere i dansk galopsports historie har forskellen været større mellem nummer et og forfølgerne.
Lea Olsen vandt således flere løb på danske baner, end de øvrige ni ryttere tilsammen på Top10 listen!!!!
Med 15 sejre mod 11 til flokken fra to til 10.
-Lea er dygtig men de tal du nævner her, er jo helt vildt, synes hendes far Bent Olsen.
Lea Olsen blev naturligvis kåret til Årets amatørrytter i Danmark ved Hestesportens Galla for to uger siden efter en magtdemonstration uden sidestykke i galopsporten i Danmark.
En af forklaringerne skal ses i, at forfølgerne er kommet til kort i provinsen, med det forholdsvis nye Set Up med ”rene” galopdage med adskillige løb på dagene, fremfor som tidligere med et eller to løb i forbindelse med også afholdelse af travløb.
De professionelle topryttere har således redet klart flere løb i provinsen end tidligere, og det har mange amatører mærket på deres kroppe.
Hobbyrytterne har gang på gang været henvist til sidelinjen, fremfor – som tidligere i bøjlerne hos hestene i løbene.