Learn By Heart aflivet
En af landets bedste heste, der bl.a. har vundet Gruppe 3. løb, er blevet aflivet
Bent Olsen-trænede Learn By Heart er gået til de evige jagtmarker.
”Han havde ikke lyst til jobbet længere, og derfor valgte vi at få ham aflivet, fortæller Bent Olsen.
Learn By Heart skulle have startet i Stockholm Stora Pris i søndags, men blev bortvist da den ikke ville ind i startboksen.
Et problem han har haft ved flere lejligheder
”Det var en skøn hest, som nåede at blive Gruppe-vinder, siger Bent Olsen.
Det blev Learn By Heart, da den chocksejrede i Stockholm Stora Pris i 2019 – et løb med Gruppe 3-status I hestens første sæson i Bent Olsens træning.
Learn By Heart har overvintret I Dubai tre år i træk.
Han var kort slået ved flere lejligheder på Meydan, men havde ikke marginalerne på sin side og fik ingen præmier med hjem fra Østen.
Syvårige Learn By Heart (Frankel), der var ejet af Lone-Kaj Nielsen og opdrættet af den engelske dronning, blev medlem af millionklubben, og stempler ud af livet med præmier for 1.333.443 kroner.