Løbet var billigt, men sejren var god
Med to trænersejre kom den mangeårige Jägersro-træner Hans-Inge Larsen godt fra start, da hans hjemmebane åbnede sæsonen i går.

”Jeg var ret så sikker på sejr til Nevile Chamberlain inden løbene, fortæller svenskeren.
”Vi købte den i England til et konsortium sammen med Spoonful Of Sugar, som var tredje i samme løb, og meget tæt på andenpladsen, oplyser Hans-Inge Larsen.
”Nevile Chamberlain har trænet godt længe hjemme på min træningsbane, og efter et enkelt banejob på Jägersro vidste jeg, at han var klar til at vinde løbet, oplyser Hans-Inge Larsen.
”Løbet var billigt, men han vandt også meget let (med seks længder) ned til toeren, og jeg tror vi får meget glæde af hesten i fremtiden, bedømmer Hans-Inge Larsen.
”Hesten er købt til både nogle nye og tidligere kunder og opdelt i 20 andele, så det blev en vellykket start, synes Hans-Inge Larsen.
I årets første løb på den svenske derbybane modtog Hans-Inge Larsen endnu en vinderhest.
Hans egen ejet Grey Ascension.
”En nyttig hest, mener Hans-Inge Larsen, som aktuelt har ni heste i træning.
Jägersro har altid været hjemmebane for Hans-Inge Larsen.
Han var førstemand i stalden hos den daværende træner Einar Jardby.