Lopez og Petersen distancerer modstanderne i Oslo
Der skal to til at servere en jævnbyrdig kamp, og kamp er der ikke meget af i de tungeste ligaer på Øvrevoll.
I jockeyligaen har Carlos Lopez med sine 24 sæsonsejre på Øvrevoll, et forspring på 11 sejre til næste vidne, og chileneren har for længst sikret sig en ny titel i den norske hovedstad.
Det samme har Niels Petersen blandt trænerne. Hans heste har på Øvrevoll indtjent 4.578.875 NOK i indeværende sæson. På klar afstand som runner up Cathrine Erichsen med 1.908.322 NOK.
Niels Petersen er også på sikker grund i Klampenborg, hvor han bliver den første Øvrevoll-træner i historien, som vinder championatet i Ordrup Mose.
Niels Petersen bliver desuden skandinavisk trænerchampion.
Øvrevolls program torsdag omfatter syv løb, med samtlige løb på dirten.
De svenske trænere Tobias Hellgren og Marie Lustig har været stamgæster på Øvrevoll i år, og begge er også på plads torsdag aften.