13 sep2020
Lovende 3-åring aflivet
Efter starten i søndags på Klampenborg måtte den 3-årige Billy Byrnes aflives.
Flere heste er desværre blevet aflivet på det sidste med skader, og nu har endnu hest tilsluttet sig den kedelige gruppe.
Den lovende treåring Billy Byrnes svigtede som storfavorit på Damernes Dag i søndags, som hvor den for første gang i år ikke kom i toto-rækken og var slået med hele 17,5 længder, men der fandtes en forklaring.
Billy Byrnes kom hjem hårdt skadet – så alvorligt at han måtte aflives.
Billy Byrnes, der var ejet af Maria Westman og trænet af Brian Wilson, startede i år 6 gange og vandt en enkelt sejr, to anden- og to tredjepladser og havde et formtal på 77.