Målsætningen er at få gode penge med hjem
Der er flere veldoterede løb på programmet på søndag på Bro Park.
Bedst betalt er Vinterfavoritternes Pris over 1600 meter med en halv million SEK i præmiesum, hvoraf halvdelen er til ejer af sejrende hest.
Søren Jensen er repræsenteret med lovende Got A Lot.
”Den har gjort det flot indtil videre, synes hestens træner.
Go A Lot har været vinder og nummer to i to starter.
”Målsætningen er at få gode penge med hjem. Der er hård modstand, men min hest er også god, siger Søren Jensen.
Oliver Wilson rider Got A Lot.
Med på turen til Sveriges hovedstad har Søren Jensen også Sandmandarine.
”Hestene rejser derop lørdag, og jeg støder til søndag, siger Søren Jensen.
”Jeg har jo flere starter i Klampenborg lørdag, forklarer Søren Jensen.
Danmarks bedste unghestetræner igennem tiderne, Søren Jensen har kigget kataloget igennem til auktionen i Baden-Baden, men han er ikke på plads på auktionen.
”Ville meget gerne. Man får meget for pengene dernede, men jeg har desværre ingen kunder, konstaterer Søren Jensen.
På programmet i Stockholm på søndag er også det fine hoppeløb Stockholm Fillies & Mares Stakes.
Tina Mortensen gæster med den norske Oaksvinder Flambeau Rouge, mens Rikke Rohbach Bonde sadler den danske derbytoer Go On Carlras.
Blandt modstanderne er den danske derbyvinder Iron Butterfly, og danskejede Havanna Red.