11 aug2022
Millionær mod første start i Aalborg
Steinway har hidtil aldrig startet på Danmark nordligste væddeløbsbane, men det kan den komme til lørdag den 20. august.

Med 10 sejre og præmier for 1.020.435 kroner i 42 starter skylder Søren Jensen-trænede Steinway intet til ejerkredsen.
Den klassiske vinder er blandt de anmeldte heste til årets bedste sportslige løb i Aalborg næste lørdag – det 1800 meter lange Aalborg Champion Stakes.
Det kan blive et topløb for også den norske Oaksvinder Flambeau Rouge, som kan få sin sæsondebut, er anmeldt.
To Jyllandsløbsvindere er også på listen.
2020-vinderen Speedman og 2021-vinderen Smooth N Royal.
Der starterklæres på mandag.