Min bedste sæson nogensinde
Sæsonen som helhed har ikke været til jubeldans for hestene i træning på Fyn, men i en af de fynske stalde er man velfornøjet med sæsonen.
”Det er min hidtil bedste sæson. Vores heste har indløbet 125.800 kroner i år. Det er det højeste, vi har været på, og sæsonen er endnu ikke forbi, siger Heidi Schmidt.
Hendes tidligere årsbedste var med 114.984 kroner i 2019.
”Alt er dog ikke gået som jeg håbede, siger Heidi Schmidt.
”Go Win Casino kæmper ikke nok i løbene, og så har A Dream Carlras fået vinterferie lidt før beregnet.
”Han har lidt problemer med sin hove, men har ellers gjort det fint hos os, synes Heidi Schmidt.
A Dream Carlras har været i Top3 i alle fem starter for Heidi Schmidt, men staldens bedste pengesluger i år har været Cornelia med 67.050 kroner i præmier.
”Hun har et måske to løb mere i år. Begge i givet fald i Aarhus, fortæller Heidi Schmidt, som tror på en endnu bedre sæson i 2022.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at få A Dream Carlras tilbage, og så til at starte vores nye franske hest Rue Royale.
”Det er så lækker en hest, og den fortsætter med at se bedre ud, bedømmer Heidi Schmidt.
Tidligere Inge Mette Dejgaard-trænede Rue Royale indleder 2022 efter 71.