Mowerinaløbvinderen var til salg
Stod det til Dean P. Olsen skulle hans Mowerinaløbsvinder Tassmania ikke have startet i hans løbsfarver, i det første af 15 klassiske løb i år i den skandinaviske galopsport.
”Nej hun var på auktion på York som åring. Højeste bud var på 120.000 kroner, og det var for lidt efter vores smag, fortæller Dean P. Olsen til Galopservice.
”Jeg købte hende tilbage for 140.000 kroner, og det er jeg ikke ked af i dag, beretter Dean P. Olsen, som er bror til Jan Olsen i Aarhus.
Brødrene arvede interessen for galopsporten efter deres far Hugo Olsen, som red løb i flere årtier.
”Far følger stadigvæk med i sporten, fortælle Dean P. Olsen.
Den nybagte klassiske vinders mor Transsylvania vandt et større løb i Norge, hvor der fulgte en fribedækning med i tillægsgevinst ved en af to avlshingste,på Lawvandes Stud i England hos svenskeren Kirsten Rausing.
”Vi valgte Sir Percy, og ud af den kombination kom Tssamania, beretter Dean P. Olsen, som i 11. time måtte bytte jockey i dag.
”Sara Slot blev desværre skadet. Hun er en alletiders jockey og underligt nok meget undervurderet, forklarer Dean P. Olsen.
”Malin Holmberg overtog ridtet og hvilket ridt hun præsterede. Det var imponerende. Jeg er så tilfreds med det hun og Sara har redet med hesten, fortæller Dean P. Olsen.