My Motivate Girl – et godt køb!
I oktober måned 2019 købte den svenske træner Jessica Long den da 2-årige hoppe My Motivate Girl på Tattersalls Autumn sale for 19.000 Guineas – lørdag vandt My Motivate Girl for femte gang i Skandinavien.
![](https://i0.wp.com/galopservice.dk/wp-content/uploads/MY_MOTIVATE_GIRL_D2I9308i.png?resize=400%2C257&ssl=1)
My Motivate Girl (Requinto) med Shane Karlsson viste sig bedst i 3. løb, hvor det ellers var sæsondebuterende Tante Tove med Oliver Wilson, der var favorit.
Midt i opløbet så det da også ud til at Tante Tove skulle indfri forventningerne, men så tog topvægten 61 kilo sin betaling, og Tante Tove passerede målstregen som nummer fem.
Inde i banen viste My Motivate Girl sig bedst og henviste I Rely med Jacob Johansen og Ina med Rafael de Oliveira til pladserne med kort hoved.
Måske havde Ina været vinderen, hvos ikke Oliveira havde vejet ind med mere end et halvt kilo for meget!!
Det kostede ham en bøde på 1.500 kroner – samme bøde for samme forseelse fik i øvrigt også Marcus Robaldo, der red Revolutme, der dog var sidst over mål.
Tilbage til My Motivate Girl, der nu tog sin femte sejr i 11 starter for Jessica Long, der i øvrigt også træner andenhesten, I Rely!
Dagens sejr var 32.500 DKK værd og hertil kommer de 139.08 DKK som My Motivate Girl tjente i fjor.
Efter 2-årssæonen i England kom My Motivate Girl til Sverige med et handicap på 76 – hun oppe at vende på 83 i fjor, men startede i dag på 82.