Næppe flere Dubai-starter for Timo Nurmos
Humøret fejlede intet hos Bro Park træneren Caroline Malmborg, da Galopservice kom igennem på tråden til hende ude i Dubai, dagen derpå efter den flotte andenplads til Timo Nurmos i aftes på Meydan.
-Jeg er overlykkelig, fortæller Caroline Malmborg i telefonen. Han var som jeg håbede forbedret med løbet i kroppen fra sidste måned.
Umiddelbart tror jeg ikke vi starter ham mere herude, uden det er 100 procent bestemt. Der er et 1600 meter og et 1900 meter løb til ham, beretter svenskeren.
-1600 meter er alt for kort herude. Det løb er godt nok på græs, som jeg tror er hans favoritunderlag med det han viste i aftes, mens 1900 meter løb er på dirten, fortsætter Caroline Malmborg.
-Min plan er at træne videre med ham herude, således han kommer hjem til Sverige med en god vinter bag sig, som forberedelse til hans store mål i år, Der selvfølgelig er Svenskt Derby og Norsk Derby.
-Han klarer dirten på Jägersro, men jeg tror, at han er bedre på græsset i Norge, bedømmer Caroline Malmborg.
Timo Nurmos kan ikke deltage i Dansk Derby, som kun er åbent for skandinavisk opdrættede heste.

På søndag slutter vintergaloppen i Bro Park i denne ombæring, Timo Numos træneren sadler tre heste til løbene.
-Eye For An Eye, Haweswater og Label Black.
-Jeg synes ikke nogen af dem er chanceløse. Jeg var meget tilfreds med Eye For An Eye i debuten, og med løbet i kroppen tror jeg på en forbedring til søndag, slutter Caroline Malmborg.
Eye For An Eye var nummer fem i debuten, slået med tre længder