Nascetta og King David!
Klampenborg har i eftermiddag to storløb på programmet, Al Shemali Sceptre Stakes, som Nascetta med Elione Chaves kan vinde og Danish Jockey Club Cup, som King David med Oliver Wilson kan vinde.
Al Shemali Sceptre Stakes, som er 6. løb, har en førstepræmie på 100.000 kroner. Der kommer otte heste til start med Søren Jensen-trænede Margrethe (Juniper Tree) med Per-Anders Gråberg som den højst handicappede med 86, men modsat Margrethe har Bent Olsen-trænede Nascetta (Dubawi) med Elione Chaves et handicap på 84, men har løb i kroppen, idet Nascetta den 17. april var nummer to bag Sanary.

Bent Olsen lægger ikke skjul på, at han har høje tanker om Nascetta, og den må være et godt bud på sejren.
Men også andre trænere har høje tanker om deres heste.
Brian Wilson, hvis stald er i fin form, starter her den skimlede Malekha (Juniper Tree) med Jacob Johansen, der i fjor vandt Dansk Oaks og var nummer tre i Dansk Derby.
Måske er er distancen, 1800 meter i underkanten for Malekha, om end hun har vundet på 1800 meter, men det var et maidenløb!
Bent Olsen har baneprogrammets vindertip i Dansk Jockey Club Cup, der har en førstepræmie på 110.000 kroner.
Det er Learn by Heart (Frankel) med Elione Chaves, der startede to gange i Dubai i februar.
Learn by Heart vandt ikke løb i 2020 i 10 starter, og har ikke vundet løb på Klampenborg siden den var tre år – nu er den seks!
Niels Petersen-trænede King David (Elusive City) med Oliver Wilson er nok et meget bedre bud på sejren, men også Jessica Longs Freestyler med Shane Karlsson og Flemming Velins Christmas (Galileo) med Martin Rodriquez, der var et og to i Jockey Club Cup i fjor, kan være med i afgørelsen.
Derby25 tilbyder andelsspil, der er udarbejdet af Filip Zwicky – læs mere om det på dette link – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her