North Bay Sunrise bedækket for første gang
Tidligere Lea Olsen-trænede North Bay Sunrise, der ejes af Flemming Salomonsen, har fået sin debut i avlen.
”Hun er bedækket ved Girolamo, fortæller Søren Nissen, som har den tyske Gruppe 1-løbs vinder Girolamo opstaldet.
”Vi går kun og venter på hun skal scannes og forhåbentlig konstateres i fol, oplyser Søren Nissen.
North Bay Sunrise nåede fem sejre, men var først over stregen syv gange. Hun fik frataget to sejre fordi hun blev testet positiv for doping.
Det viste sig at årsagen var en fejl i det foder hun fik i lighed med flere øvrige heste som også testede positivt.
”Girolamo skal også bedække samme ejers Persona, når hun har folet ved Go Go Gadget. Vi får også besøg af to hopper fra Sverige til vores hingst. Det er virkelig positivt, siger Søren Nissen.