Nu forsøger ”Kelpen” på dirten
Der er smalkost til lunchgaloppen i dag på Jägersro.
Det vrimler ikke lige frem med heste i Lunch-løbene på Jägersro i dag.
To løb med fem heste og to med seks starter.
I alt 55 heste fordelt i otte løb, giver præmier til mere end to tredjedel af de startende heste, men næppe store cifre i spillet.
Klampenborg-træneren Lars Kelp er på årets første besøg i Sverige.
Han tager turen med Cuban Meatball, som skal gøre start nummer to for Lars Kelp siden ankomsten fra Frankrig.
Efter tredjepladsen i Klampenborg har hesten tidligere været starterklæret på Jägersro, men udgik med transportskade.
Lars Kelp driver en trænerforretning med aktuelt fem heste i træning.
På Jägersro program i dag er et toårsløb, hvor de fem starterklære heste fordeler sig på to stalde.
Francisco Castro med tre og Paul Fitzsimons med to.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her