Nu kører det for Salomonsen
Efter regn kommer sommetider sol. Lige nu oplever hesteejeren Flemming Salomonsen sol.

Fredag aften fik Flemming Salomonsen sin anden toårsvinder i år, da Bettina Andersen- trænede Big Red Panda åbnede karrieren med sejr.
”Jeg ville dog godt have oplevet det på selve banen, og vi havde også startet bilen op hjemmefra, fortæller Flemming Salomonsen, der bor i Jylland.
”Men vi røg ind i en gevaldig kø, og så vendte vi rundt og kørte hjem og så det på TV, siger Flemming Salomonsen.
”Vi købte den privat hos opdrætteren Henrik Stork. Den er stor af sin alder. Vi forventer os en hel del af den, forklarer Flemming Salomonsen.
Hesteejerens første toårsvinder i år Red Hunting Hawk har åbnet karrieren med en sejr og to andenpladser i tre starter.
”Den starter på Norges derbydag på søndag. Vi ser det hjemme på TV, siger Flemming Salomonsen.
Til gengæld er Flemming Salomonsen på plads næste fredag, når hans tredje løbshest North Bay Sunrise skal starte i Valpreløbet i Aarhus.