Ny fynsk amatørtræner
I tirsdags fik 26-årige Stine Schäfing Mikkelsen sit amatørtrænerlicens
Efter at have hjulpet trænerne Johnny Reimer i 10 år og senest Heidi Schmidt, har Stine Schäfing Mikkelsen nu taget amatørtrænerlicens og vil fremover træne sin egen hest, 8-årige Go Win Casino hos travmanden, Troels Andersson i Bogense.
-Jeg fandt det var det tiden at skulle prøve at stå på egne ben, og håber da på at få et par heste yderligere at træne, siger Stine Schäfing Mikkelsen.
-Hos Troels har vi en fin træningsbane, og men vi kører ofte ind til Elmelund, der ikke ligger langt fra Fyens Væddeløbsbane, og kan træne på sløjferne i skoven, siger Stine Schäfing Mikkelsen, der hos Jhnny Reimer bl.a. havde ansvaret for Lady Diana, der et år blev Årets Hest.
Endnu har Stine Schäfing Mikkelsen sin første sejr til gode som amatørrytter, men mens hun har ejet Go Win Casino, er det blevet til fem sejre.
-Jeg vil fortsat selv ride Go Win Casino af og til i løbene, men jeg vil også starte ham med professionel i sadlen, siger Stine Schäfing Mikkelsen, der i det daglige er ansat på Højgaards Hestehospital.