Ny Olsen-triumf i Frankrig
Den mangeårige træner, hesteejer og opdrætter Jan Olsen, der er bosat udenfor Aarhus, har medvind for tiden med sine opdræt.
I går var der igen bingo i Frankrig for et Jan Olsen-opdræt
Det skete på Chantilly, hvor Jan Olsen-opdrættede Valley Kid sejrede i et løb over 2700 meter med 8500 Euro i førstepræmie.
-Det var dens anden sejr i år og Valley Kid har desuden en andenplads siden nytår, fortæller Jan Olsen til Galopservice dagen efter sejen.
-Siden 1. december i fjor har vi haft opdræt, der har syv starter i Frankrig og Irland, og det er blevet til tre sejre, to andenpladser, en tredjeplads og en fjerdeplads, beretter Jan Olsen.
-I penge er det blevet til cirka 350.000 danske kroner i præmier til hestenes ejere Det er da ganske godt og sjovt at følge i denne ”kedelige” årstid, slutter Jan Olsen
7-årige Valley Kid (Kendargent) har nu startet 57 gange i karrieren og har vundet 8 sejre og tjent 198.866 Euro.
Gårsdagens sejr udløste en præmie til opdrætteren på 1.453 Euro.