Ny tilgang til Archer
Aarhus træneren Ian Archer har atter udvidet stalden.
I weekenden har Ian Archer udvidet stalden med toåringen Eyvind, som han har overtaget fra Lea Olsen.
Eyvind er opkaldt efter den for længst afdøde Aarhus træner Eivind Jensen, som blandt meget vandt Dansk Derby som træner med storoutsideren Topline.
Det var i 1980.
Eyvind er ejet og opdrættet af Birgitte Junker og den pensionerede beslagsmed Jesper Sørensen.
Unghesten har startet to gange, som henholdsvis femte respektive fjerde.
”Nogle heste kommer andre går væk. Sådan er det, siger hestens nu tidligere træner Lea Olsen.
Hun havde en god dag på Jägersro.
Én start gav sejr til alt bedre King Richard, som vandt for tredje gang i år på Jägersro.
Den mest sejrede dansktrænede hest i år på den svenske derbybane.
”Jeg håber, at han kan tage springet op i den absolutte elite i Skandinavien til næste år, fortæller Lea Olsen.
“Han er ikke kun en dirt hest, for han var dygtig på græsset i forrige start i Breeders på Bro Park, men er dog nok lidt skarpere på dirten, mener Lea Olsen.
Sejren søndag var hendes 22. vinder i år.
Ingen træner i Danmark er i nærheden af det antal!