Ny triumf for Tobias Hellgren
Den svenske træner Tobias Hellgren kunne lørdag aften føje endnu en triumf til sit CV, da Quebello med Anna Pilroth vandt Oslo Cup.
Quebello (Sea the Moon) er en tyskfødt 5-års vallak, der har startede for blot 10. gang i karrieren.
Den havde senest startet i Scandinavian Open Championship på Klampenborg, hvad der var dens sæsondebut, og med det løb i kroppen kunne Quebello vinde på Øvrevoll med 1.25 længde foran Mme Fernandes White Heart med Oliver Wilson – den trænes af Niels Petersen på hans danske licens.
På tredjepladsen kom Wido Neuroths Jet Action med Jan-Erik Neuroth, mens endnu en Niels Petersen-hest, danskfødte Wishformore, der ejes af hans søster, Marianne Petersen, besatte fjerdepladsen med Carlos Lopez i sadlen.
Der var 250.000 NOK i førstepræmie til Quebello.
Norsk 2000 Guineas, der havde en førstepræmie på 200.000 NOK, vandtes sikkert af Hotline Bling (Cotai Glory) med Manuel Martinez.
Hotline Bling trænes af Raphael E. Freire og sejrede med 2.25 længder til Niels Petersens Lets Go Crazy med Andreas Tapia Dalbark.
Her var Elkærs Stutteris Tuwaiq med Carlos Lopez storfavorit.
Den kom i angreb i begyndelse af opløbet, men slog ikke igennem og sluttede på en femteplads
Niels Petersen fik endnu en storløbssejr i Norsk 1000 Guineas med Intella (Intello) med Sandro de Paiva – det var en overraskelse til næsten 14 gange pengene.
Her var Wido Neuroths Mystery Night med Jan-Erik Neuroth storfavorit til 13:10, men den rakte ikke og sluttede på en femteplads.
The JC Organisation ApS fik sejr med Niels Petersen-trænede Hollywoodboulevard (Wilshire Boulevard) med Per-Anders Gråberg – her var der 45.000 NOK i præmie.
Jacob Johansen havde fem ridt på dagen _- bedst gik det med Quagmire (Le Havre), som han bragte til sejr i et handicap over 2400 meter – den trænes af Caroline Malmborg.