Øvrevoll-trænerne tog storløbene på Jägersro
Wido Neuroth og Niels Petersen blev de store vindere ved søndagsgaloppen på Jägersro, hvor de vandt dagens to storløb
Voterlöpning for derbyårgangen over 1730 meter gav sejr til Wido Neuroth trænede Mystery Night foran hjemmebanens Steinar.
Bent Olsen trænede Pjerrot viste heller ingen topform i dag, og var næstsidst, omtrent 20 længder efter vinderen.
Mystery Night (Night of Thunder) blev redet til sejr af trænersønnen Jan Erik Neuroth. Sejrsværdien 498.000 SEK.

Den irskfødte hoppe blev købt af Stall Perlen på Breeze-up Sale i Doncaster i fjor for 120.000 Pund!
Som 2-åring startede hun 3 gange og vandt to sejre – heriblandt Amacita Löppning og i år er det foreløbig blevet til to sejre i to starter.
Svenskt Derby Trial Stakes over derbydistancens 2400 meter blev vundet af Niels Petersen trænede Chiefof Comanches (Gormley) som har dansk ejer i The JC Organization ApS.
Carlos Lopez i bøjlerne red offensivt under hele løbet i troen på, athan sad på ryggen af feltets bedste hest, og det gjorde chileneren.
Chiefof Comanches vandt foran hjemmeholdets El Pepino.
Der var 124.500 SEK i førstepræmie.
To danske ryttere kom på vinderpladsen.
Jacob Johansen med Lennart Reuterskiöld jr-trænede Irish Action til 50.000 SEK, og Oliver Wilson på ryggen af Hans Inge Larsen-trænede Grey Ascension, som vandt for tredje gang i træk.
Også her var førstepræmien 50.000 SEK.
Jägersro har ingen held til at samle store felter.
Der deltog bare 54 heste i dagens program – fordelt i otte løb.