23 apr2020
Olsen fik valuta for modet
Den skandinaviske 2019 trænerchampion Bent Olsen havde ingen kunde på hånden, da han i sidste måned købte treåringen The Maestro i Marc Stott stalden.
Nyheden blev publiceret på Galopservice, hvor Bent Olsen udtalte, at den er til salg såfremt den forbliver i min træning.
Den nyhed læste den tidligere storhesteejer i travsporten Ole Torkdahl.
”Bent Olsen ved jo noget om heste, så jeg valgte at købe den, fortæller Ole Torkdahl torsdag aften til Galopsport.
York-opdrættede The Maestro startede to gange i fjor som toåring under Marc Stott, med to mindre placeringer.
Lukkede toårssæsonen som femte i Futurity Stakes, kun 2,5 længde bagved vinderen Radiant Carlras, som vandt i Francisco Castros træning, men nu er skiftet til Rikke Rohbach Bonde.