Pjerrot – et emne til Dubai
Den regerende danske championtræner Bent Olsen har kun en hest med til søndags-galoppen på Jägersro, men det er ikke nogen hvem som helst.
”Nej jeg forventer det er en hest, som skal overvintre i Dubai, fortæller Bent Olsen om toåringen Pjerrot.
Unghesten aflagde senest maidentitlen på samme bane, hvor den starter for anden gang.
Pjerrot er ude efter 82 i det bare fem heste store felt.
Præmiesummen er ellers fine 165.000 SEK med halvdelen til ejer af sejrende hest, og udskrevet med seks præmier, men sjettepræmiens 4.950 SEK kommer nu ikke til udbetaling.
Sidstepladsen i løbet vil være 8.250 SEK værd. Ikke så dårligt for at blive jumbo.
Pjerrot (Hard Spun) ejes af Lone Kaj-Nielsen og blev købtes til Danmark af Morten Buskop på Breeze Up i maj måned for £85.000.
Pjerrot er ikke alene om at være dansktrænet hest i løbet.
Bettina Andersen drager over Øresund med Red Hunting Hawk, der løber efter 76.
Bettina Andersen har som sin Klampenborg-kollega kun dette ene skud i bøssen denne søndag på Jägersro.