Rikke har fået fat i tunge investorer
Den unge Klampenborg-træner Rikke Rohbach Bonde har på rekordtid opbygget en af landets største trænerforretninger. Hun har lige nu 24 heste i træning, og der er tunge investorer blandt staldens ejere.

En af dansk travsports største investorer, John Kirketerp har lige nu tre heste i træning hos Rikke Rohbach Bonde.
Det er den 4-årige Astron samt toåringerne Boheme (vallak v. Appel au Maitre-Noblesse Oblige) og Be My Giant (vallak v. Giant Sandman-Bea Apache).
”Jeg er oprindelig galopmand og jeg havde flere galopheste i træning, mens jeg boede i England, fortæller John Kirketerp.
“Det var rent tilfældigt jeg kom ind i travsporten. Det skete ved et besøg oppe i Nordjylland hos Carl Ejler Rasmussen, oplyser John Kirketerp.
Carl Ejler Rasmussen konverterede overraskende for mange fra galoppen til travsport – uventet for de fleste, fordi han er søn af dansk galopsports tidligere førstemand Ejler Rasmussen, som i flere år var bestyrelsesformand for Ædle Hesteavl – i dag Dansk Galop.
Carl Ejler Rasmussen opnåede noget i hestesporten, som kun han har gjort i hele verden.
I 1987 vandt han både Dansk Trav Derby og som Dansk Derby som både hesteejerejer og opdrætter, men hhv. Konsonantmed Steen Juul og Farandole med Ole Larsen.
”Rikke (Rohbach Bonde – red.) har topforhold på landet til træningen af hestene, og de er desuden i færd med at forbedre forholdene, siger John Kirketerp.
Den kvindelige træners største kunde er så klart Cai Rasmussen, som har 14 heste i træning hos Rikke Rohbach Bonde, men også Karin Salling er på kundeholdet med to heste. Samme antal har en forholdsvis ny tung investor i sporten, Thomas Havemann.
Det er de unge kræfter staldens hesteejere satser på.
De ældste heste er fireåringer, mens der i stalden hos Rikke Rohbach Bonde er ikke end 10 toåringer.