Rune Haugen på vej tilbage
Den tidligere succesrige norske træner Rune Haugen kan være på vej mod et comeback i galopsporten.
Nordmanden har de senere år trænet travheste med alt større fremgange, og har nu syv travere i stalden.
”Jeg skal til Deauville i næste måned og tale med nogle folk, om et muligt job for en stald, som satser på det kommende meeting i Dubai, fortæller Rune Haugen.
”Bliver vi enige skal jeg være deres Racing Manager, oplyser Rune Haugen.
”Jeg har som træner startet flere gange i Dubai. Målsætningen har altid være at vinde løb eller i hvert fald få en præmie med hjem, oplyser Rune Haugen.
”Jeg har vundet løb i både Dubai og England. For mig har der aldrig været noget som hedder godkendte præstationer udenfor præmierækken, fortsætter Rune Haugen.
”Det er klart, at hvis du har en hest med i et Gruppeløb, og du er slået med højst to længder fra sejren. Så kan det til nød være acceptabelt at være lige udenfor præmierækken, men mit succeskriterie er som udgangspunkt at være i pengene, forklarer Rune Haugen.
”Jeg talte med Mark Larsen onsdag aften. Jeg funderer på at bruge ham i et montéløb om nogle uger. Han er i særklassen den bedste jockey i Skandinavien, som har redet for mig.
”Jeg mindes, da han vandt Gruppeløb i Tyskland med Kill The Crab for min tidligere kollega Wido Neuroth. Det var helt vildt, erindrer Rune Haugen.