19 jul2022
Så er ”junior” stukket i svenske trænerligaen
Derbydagen i Sverige afgjorde formentlig hvor det svenske trænerchampionat skal placeres.
Sveriges mangedobbelte ”champ” Lennart Reuterskiöld jr. benyttede derbydagen på sin hjemmebane, til at skabe et så stort et forspring i ligaen, som konkurrenterne næppe kan hente.
Med to velbetalte sejre og adskillige præmier har hans stald vundet klart mere end de to nærmeste forfølgere.
Vel og mærke til sammen for nummer to og tre.
Top5 stillingen inden løbene på Bro Park i aften:
- Lennart Reuterskiöld jr – 3.765.474 SEK
- Patrick Wahl – 1.491.308 SEK
- Henrik Engblom – 1.464.096 SEK
- Nina Lindberg Lensvik – 1.278.138 SEK
- Francisco Castro – 1.014.553 SEK
På tærsklen til millionen som nummer seks står Susanne Berneklint.
Hendes stald er blevet slanket til blot syv heste, men andenpladsen med Steinar i Svenskt Derby bragte hende i kontakt til milliongruppen.