Sara Slot ude i fem uger
Sara Slot har brækket et håndled og måtte derfor afstå at ride på Klampenborg, hvor hun havde to ridt – bl.a. Tassmania der vandt Mowerinaløb.

Jockey Sara Slot blev erstattet af Malin Holmberg på ryggen af Tassmania ved sejren i Mowerinaløbet på Klampenborg Galopbane, som åbnede den klassiske sæson på de skandinaviske galopbaner.
”Jeg har brækket håndleddet – et simpelt brud ,men jeg er ude i fem uger, fortæller Sara Slot,.
Det er langtfra første gang Sara Slot er skadet. Hun er en af de aktive ryttere i Skandinavien, som har haft flest skader, men gang på gang har Sara Slot rejst sig og kæmpet sig tilbage.
Det gør hun givetvis igen, men hun når ikke at ride den nybagte klassiske vinder i Norsk 1.000 Guineas.
”Det gør det kun endnu værre. Og så må jeg normalt kæmpe for ridt i handicap, men super loyale Dean (P. Olsen – red.) sætter mig på i klassiske løb. Kunne have været sjovt at vinde for ham, siger Sara Slot.
-Dean er fantastisk og vil altid det bedste for sine heste. De bliver passet til UG, roser Sara Slot, som oplevede sit foreløbige højdepunkt i sporten i 2006, hvor hun vandt Scandinavian Open med derbyvinderen Halfsong. I fjor vandt Sara Slot bl.a. Pokalløb på Guiseppe Piazzi.