Selma Grage kommer på visit
Efter en serie flotte resultater i galopsporten i England skal jockey Selma Grage næste lørdag for første gang ride galopløb i Danmark.
”Jeg skal ride Sliceoflife og Ventuari på Jydsk Væddeløbsbane, fortæller Selma Grage til Galopservice.
De to heste trænes af Lea Olsen.
Selma Grage bragede igennem lydmuren for flere år siden med flere danske mesterskaber i ponytravet. Hun fik også licens til at køre travløb, hvor debutsejren kom tidligt med Pick’n Roll på Jydsk Væddeløbsbane.
Kort efter drog hun som 16-årig alene til England for at prøve sig af i galopsporten.
Inden rejsen til Danmark har Selma Grage flere ridt i England. Søndag skal hun ride på York, mandag på Windsor og tirsdag på banen i Yarmouth.
Selma Grage er sponseret af kunstneren Jeppe Eisner.