Silent Night tæt på sejr i Dubai
Patrick Wahl-trænede Silent Night med Carlos Lopez var tæt på at lave en stor overraskelse i 2. løb på Meydan-banen i Dubai, hvor den besatte en overraskende andenplads, blot slået med hoved og hals.

På tal var Silent Night med et Dubai-handicap på 80 håbløst inde i det Listed-løb, Meydan Classic –over 1600 m på græs – løbets favorit, Well of Wisdom stod med 102!
Det blev da også Well of Wisdom med William Buick, der kunne vinde, men Silent Night med Carlos Lopez kom tæt på til slut.
Ja, der var blot hoved og hals mellem dem over mål.
Silent Night blandede sig i en ellers ren Godolphin-afgørelse ved at blive nummer to – både første, tredje og fjerdehesten var fra ”the boys in blue”.
Fjerdepladsens Colour Image bkev i øvrigt redet af Kevin Stott!!
Andenpladsen til Silent Night var 35.000 dollars værd.
Det var fjerde start i Dubai for Silent Night, der har løbet pænt stabilt og placeret sig som 5-6 og 5 i hidtidige starter.