Sjökvist-toget fortsætter i vindersporet
Bro Park-træneren Annika Sjökvist fortsatte sin imponerende sejrsmarch på den stærkt forsinkede løbsdag søndag

Med søndagens vinderdouble har Annika Sjökvist-trænede heste nu vundet otte løb siden Nytår i bare 21 starter, analog med sejrsprocenten 38,10, eller sejr i klart mere end hver tredje start!
Sejrene søndag kom med Arabianranta og Bearman. For førstnævnte var det tredje sejr i træk, mens Bearman entrerede vinderpladsen for første gang i livet.
Annika Sjökvist benyttede samtidig lejligheden til – som den første svenske træner i år- at runde de første 300.000 SEK i præmier.
Hendes trænede heste har tjent 311.176 SEK i 2021.
På afstand følger Patrick Wahl med 263.027 skr. Wahl udtalte op til løbene på Galopservice, at Lady Of Jazz var hans bedste chance i går-
Det stemte til punkt og prikke.
Efter tre gange, lige ved og næsten som toer, kom maiden sejren.

På jockeyfronten havde Ulrika Holmqvist en stor dag, idet hun red tre vindere – Lushes Lashes, Lady of Jazz og Swipe Right.
Søndagens løb blev stærkt forsinkede, idet den ambulance, der skal være på plads under løbene, var impliceret i et uheld på vej til banen.
I stedet for at løbene kunne starte programmæssigt klokken 11.55 blev 1. løb nu afviklet klokken 16.10.
Bro Park har nye startlister i dag til førstkommende søndag, som bliver punktum for vintergaloppen i denne ombæring.
Efter på søndag er der først løb i Sverige søndag den 11. april, hvor den svenske derbybane Jägersro siger goddag til 2021.